Velkommen til det nye ekkokardiografi.dk

Ekkokardiografi.dk har fået nyt udseende! Vi håber, I vil tage godt imod det nye design - vi har forsøgt at bevare de bedste elementer fra det gamle, herunder en lettilgængelig menu og, selvfølgelig, en ekkorums-venlig, mørk baggrund. Langt de fleste emner kan findes samme sted som tidligere.

Der foregår stadig finpudsning af udseendet og overførsel af elementer fra det gamle site, så hav venligst tålmodighed med evt. mangler her i startfasen.

Det nye design tillader flere forbedringer. En vigtig ændring er, at videoer nu kan afspilles direkte i browservinduet, uden behov for eksterne afspillere (Firefox brugere, se her). Det er dog vigtigt at benytte en opdateret browser for at få fuld glæde af det nye videoformat.

Der kommer også ændringer af indholdet her på siden. Først og fremmest vil alle artiklerne blive gennemgået og opdateret, efter vanlig review hos vores videnskabelige redaktion. En nyudpeget daglig redaktion står for dette store arbejde.

Med det nye format er ekkokardiografi.dk blevet lettere at redigere og forbedre, og der er åbnet op for flere nye muligheder, bl.a. brugerinvolvering. Vi har også store forventninger til et større samarbejde med DCS' hjemmeside, cardio.dk.

Kommentarer og forslag modtages meget gerne - skriv til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

På vegne af DCS' arbejdsgruppe for ekkokardiografi og DCS' medieudvalg ønskes du velkommen og god fornøjelse!

Thue Olsen, webmaster