Projektioner ved TEE

 

Aorta descendens undersøgelse

Skopet drejes (roteres) 180º og aorta descendens scannes igennem i tværsnit (0º) i sin fulde længde fra lidt over diafragma til arcus. Afgangen af venstre a. subclavia markerer overgangen til distale del af arcus aortae som scannes igennem så langt proksimalt som muligt - ofte kan flere af de store arteriers afgang fra arcus visualiseres.

Hvis proben drejes (roteres) lidt med uret (0º) under let optrækning ses arcus i længdesnit: den anteriore del buer nedad i sektoren. Ved rotation til 90º ses arcus i tværsnit.

Ved patologi scannes også i længdesnit og med farvedoppler. Fund kan lokaliseres ved relationen til kardielle strukturer på samme niveau.

Fig. 5g. Aorta descendens i tværsnit.
Fig. 5h. Aorta descendens i længdesnit.