Tricuspidalinsufficiens

af Søren Strange

Fig. 1. RV i modificeret Ap4k.
Fig. 2. Med colorflow ses svær TI.

(Se også afsnittet generelt om insufficiens)

Tricuspidalinsufficiens (TI) er et normalt fænomen, men ses hyppigere ved tilstande med øget tryk i højre ventrikel. Det kan også opstå på baggrund af degenerative forandringer i klappen eller abnormiteter i de strukturer der understøtter klappens funktion. Hyppigste årsag er annulus dilatation pga primær højre ventrikel dilatation / systolisk dysfunktion eller pulmonal hypertension. Andre primære årsager er endocarditis, febris rheumatica, karcinoid syndrom og brug af slankemidler indeholdende fenfluramin-fentermin.

Undersøgelsen i praksis.

  1. Tricuspidalinsufficiens konstateres med farve Doppler (screening).
  2. Anatomien vurderes:
    • Klapfligene ses efter: er de tynde, gracile og bløde, eller er de fortykkede, stive og evt. forkalkede?
    • Hvorledes bevæger fligene sig? - normalt, prolaps eller restriktivt?
    • Er der chordaruptur? (se efter om en flig er "flail", dvs. om spidsen af fligen peger ned i atriet i systolen).
    • Er tricuspidalannulus dilateret (subjektivt skøn)? Er der god coaptation af fligene?
    • Højre ventrikel: er den normal stor eller dilateret? Er RVEF normal/supernormal eller svært nedsat? Dilatation af højre ventrikel vil medføre øget chordatræk og sekundær TI pga nedsat bevægelse af klappen (restriktivt bevægemønster og nedsat coaptation).
    • Højre atriums størrelse. Dilatation taler for længerevarende tricuspidalinsufficiens.
  3. De højresidige tryk estimeres, se afsnittet om pulmonaltryk. Ved svær TI (som i eksemplet th.) vil den retrograde strømningshastighed være relativ langsom, hvilket kan føre til underestimering af pulmonaltrykket, med mindre returgradienten tillægges det stærkt forhøjede tryk i højre atrium.
  4. Ved sværere TI er højre ventrikel "volumenbelastet", hvilket ved M-mode ytrer sig ved dilatation og paradoks septumbevægelse i systole. Tilsvarende fund ses ved ASD og ved svær pulmonalinsufficiens.
  5. Detaljeret undersøgelse af den øvrige del af hjertet (TI oftest sekundær til anden strukturel hjertesygdom).