Venstre ventrikel hypertrofi

af Kristian Wachtell og Jens Rokkedal

leadingedgeFig. 1Ekkokardiografi er den mest anvendte metode til vurdering af venstre ventrikel hypertrofi. Vurderingen benyttes dels til risikostratifikation og dels til vurdering af behandlingseffekt. Metoden giver endvidere mulighed for vurdering af hypertrofigrad og hypertrofitype. Talrige undersøgelse har vist at venstre ventrikel hypertrofi er relateret til kardiovaskulære komplikationer (1;2).

Beregning af venstre ventrikel masse

Venstre ventrikel (LV) masse beregnes ud fra målinger af venstre ventrikels dimensioner. Interventrikulær septum (IVSD), venstre ventrikels diameter (LVEDD) og bagvæg (PWTD) måles efter American Society of Echocardiography (ASE) leading-edge-to-leading-edge princippet i slut-diastole (Fig. 1). Kun én formel er autopsi-verificeret med ASE målemetoden for M-mode (3):

LV masse = 0,832(IVSD+LVEDD+PWTD)3-(LVEDD)3+0.6

2D vs. M-mode målinger

Begge dele kan bruges. M-mode måling er bedst valideret, men store ekkokardiografiske undersøgelser benytter en kombination af 2-D og M-mode målinger (ved M-mode ekkokardiografi accepteres 15º afvigelse fra vinkelret). Såfremt der på grund af hjertets placering er lavt vindue måles i 2D, hvor man vælger den størst mulige diameter som LVEDD og IVSD/PWTD i sammenhæng med LVEDD) (4;5).

Beregning af relativ vægtykkelse

Venstre ventrikel relative vægtykkelse (RWT) beregnes som forholdet mellem vægtykkelse og den interne kammerdiameter.

RWT = 2 x PWTD/LVEDD

Indeksering af venstre ventrikel masse

lv-hypertrofi-mmodeFig. 2Klassisk har man indekseret venstre ventrikels masse (LVMI) ved at bruge kropsoverflade areal (BSA) som beregnes ved hjælp af du Bois formel (6):

BSA= vægt (kg)0,425 x Højde (cm)0,725 x 71,84 x 10-4

Det har dog vist sig at indeksering med BSA tenderer til at underestimere betydningen af fedme samt overestimere betydningen af systolisk blodtryk på venstre ventrikel hypertrofi. Derfor er der udviklet en indekseringsmetode (højde (meter)2.7 ) som tager hensyn til dette (7). Endeligt er der nyere indekseringsmetoder som tager hensyn til køn, højde, vægt og slagarbejde.

Partitionsværdier for venstre ventrikel hypertrofi

Partitionsværdierne for venstre ventrikel hypertrofi ved LVMI er igennem de seneste år faldet, væsentligst fordi bedre ekkokardiografisk udstyr giver bedre opløsning og derved også mindre spredning på middelværdi estimatet. Det øvre 97,5 konfidensinterval for normale er følgende:

LV masse/BSA

lv-hypertrofi1Fig. 3Venstre ventrikel hypertrofi er kønsafhængigt og defineres for (8):

  • Mænd ≥ 116 g/m2
  • Kvinder ≥ 104 g/m2
LV masse/højde2,7

Venstre ventrikel hypertrofi er kønsafhængigt og defineres for (7):

  • Mænd ≥ 49,1 g/m2,7
  • Kvinder ≥ 46,7 g/m2.7
Relativ vægtykkelse

For begge køn defineres koncentrisk geometri som:

  • RWT ≥ 0,43

Venstre ventrikels geometri

Ud fra venstre ventrikel masse indekseret enten med BSA eller højde2,7 og RWT kan man definere 4 geometriske former af venstre ventrikel (Figur 3) (9):

  • Normal geometri: Både LVMI og RWT under partitionsværdien.
  • Koncentrisk remodelering: LVMI er under og RWT er over partitionsværdien.
  • Ekcentrisk hypertrofi: LVMI er over og RWT er under partitionsværdien.
  • Koncentrisk hypertrofi: Både LVMI og RWT er over partitionsværdien.

Klinisk anvendelse

Venstre ventrikels geometri kan bruges til at risikostratificere patienten, idet patienter med abnorm venstre ventrikel geometri har højere morbiditet og mortalitet i forhold til patienter med normal geometri. Generelt betyder venstre ventrikel hypertrofi mest for denne yderligere risiko mens koncentrisitet giver mindre men dog yderligere risikostratificering.

Derudover skal man være opmærksom på at systolisk funktion hos patienter med koncentrisk geometri ikke umiddelbart kan sammenlignes med patienter med ekcentrisk geometri. Dette gælder både hvis hypertension, aortastenose eller coarctatio aorta er ætiologi til venstre ventrikel hypertrofi. Se afsnittet om systolisk funktion.

Ændringer i venstre ventrikels masse

Ud fra gentagne undersøgelser af de samme patienter giver ændringer i venstre ventrikel masse på ±35g 95% (±17g giver 80%) sandsynlighed for at være en sand ændring (10). Således er 95% sikkerhedsgrænsen ca. ±10% og ligger derfor på linie med andre ekkokardiografiske mål: Mitral-septal afstand ±15%, WMI ±10-15%, aortastenose ±10-15%.


Referencer

(1) Levy D, Garrison RJ, Savage DD, Kannel WB, Castelli WP. Prognostic implications of echocardiographically determined left ventricular mass in the Framingham Heart Study. N Engl J Med 1990; 322(22):1561-1566.

(2) Koren MJ, Devereux RB, Casale PN, Savage DD, Laragh JH. Relation of left ventricular mass and geometry to morbidity and mortality in uncomplicated essential hypertension. Ann Intern Med 1991; 114(5):345-352.

(3) Devereux RB, Alonso DR, Lutas EM, Gottlieb GJ, Campo E, Sachs I et al. Echocardiographic assessment of left ventricular hypertrophy: comparison to necropsy findings. Am J Cardiol 1986; 57(6):450-458.

(4) Devereux RB, Roman MJ. Hypertensive Cardiac Hypertrophy: Pathophysiology and Clinical Characteristics. In: Laragh JH, Brenner BM, editors. Hypertension: Pathophysiology, Diagnosis, and Management. New York: Raven Press, Ltd., 1995: 409-432.

(5) Devereux RB, Roman MJ. Evaluation of cardiac and vascular structure and function by echocardiography and other noninvasive techniques. In: Laragh JH, Brenner BM, editors. Hypertension: Pathophysiology, Diagnosis, and Management. New York: Raven Press Ltd, 1995: 1969-1985.

(6) Du Bois D, Du Bois E. A formula to estimate the approximate surface area if height and weight be known. Arch Intern Med 1916; 17:863-871.

(7) de Simone G, Devereux RB, Daniels SR, Koren MJ, Meyer RA, Laragh JH. Effect of growth on variability of left ventricular mass: assessment of allometric signals in adults and children and their capacity to predict cardiovascular risk. J Am Coll Cardiol 1995; 25(5):1056-1062.

(8) Devereux RB, Dahlöf B, Levy D, Pfeffer MA. Comparison of enalapril versus nifedipine to decrease left ventricular hypertrophy in systemic hypertension (the PRESERVE trial). Am J Cardiol 1996; 78(1):61-65.

(9) Ganau A, Devereux RB, Roman MJ, de Simone G, Pickering TG, Saba PS et al. Patterns of left ventricular hypertrophy and geometric remodeling in essential hypertension. J Am Coll Cardiol 1992; 19(7):1550-1558.

(10) Palmieri V, Dahlöf B, DeQuattro V, Sharpe N, Bella JN, de Simone G et al. Reliability of echocardiographic assessment of left ventricular structure and function: the PRESERVE study. Prospective Randomized Study Evaluating Regression of Ventricular Enlargement. J Am Coll Cardiol 1999; 34(5):1625-1632.