Generelt om klapinsufficiens
Grundlæggende principper
Fig. 1. Svær insufficiens - her af mitralklappen pga. prolaps.Klapinsufficiens kan skyldes degenerativ fibrose og forkalkning, medfødte klapfejl, postinflammatoriske forandringer eller abnormiteter i de strukturer, der understøtter klappens funktion (f.eks aortarod, mitralannulus og papillærmuskler). Sekundært til klapinsufficiensen opstår påvirkning af de kamre der ligger foran og bagved den insufficiente klap. Kronisk klapinsufficiens resulterer i volumenbelastning af den involverede ventrikel. Volumenbelastning af venstre ventrikel vil resultere i dilatation og på længere sigt irreversibel nedsættelse af myokardiefunktionen.
Den ekkokardiografiske undersøgelse af klapinsufficiensen bør være systematisk og indeholde flg. pkt.:
- Morfologisk vurdering af klappen og de understøttende strukturer mhp klarlægning af ætiologien (2D ekko).
- Farve-doppler undersøgelse mhp semikvantitativ vurdering af sværhedsgraden.
- Afklaring af anden klappatologi (detaljeret undersøgelse af alle klapper).
- Vurdering af foran- og bagved liggende kamres og lungekredsløbets eventuelle påvirkning forårsaget af volumenbelastningen. Ved vurdering af aorta- og mitralinsufficiens er påvirkningen af venstre ventrikel næsten det vigtigste element, fordi påvirkningen afspejler klapinsufficiensens sværhedsgrad og desuden indgår i operationskriterierne.
Herefter følger en vurdering af det samlede ekkokardiografiske billede, idet der tages hensyn til forhold, som indebærer risiko for over- eller underestimering af insufficiensgraden, se under de enkelte klapper.
