ALCAPA
Indhold
Indledning ⇑
ALCAPA (anomalous left coronary artery from the pulmonary artery) - abnorm afgang af venstre koronararterie fra pulmonalarterien - er en sjælden tilstand hvor den venstre koronararterie (LCA) afgår fra pulmonalarterien, vanligvis som en isoleret defekt. Dette giver ikke problemer i føtalperioden, men i takt med det fysiologiske fald i pulmonaltrykket ved fødsel og neonatalperiode mindskes LCAs perfusion. Hovedparten (>90%) debuterer i de første levemåneder med udvikling af hjertesvigt eller kredsløbssvigt.
Klinik ⇑
I sjældne tilfælde (<10%) er den kollaterale forsyning mellem RCA og LCA, så veludtalt at der ikke opstår symptomer i spædbarnsalderen. Disse patienter udvikler senere i barnelivet/tidligt voksenliv angina pectoris, hjertesvigt, eller malign arytmi/pludselig død. Dette udløser som regel koronar CT-skanning, men man bør tillige kende de ekkokardiografiske fund da der er tilbøjelighed til at brystsmerter hos meget unge individer slås hen som ikke-kardielle.
Ekkokardiografi ⇑
De ekkokardiografiske fund er en følge af fysiologien som består i at LCA forsynes via gradvist opbyggede kollateraler fra RCA så flowretningen i LCA bliver retrograd ind i pulmonalarterien, hvor trykket er lavt. Herved opstår en form for "steal" fænomen og kronisk iskæmi i LCAs forsyningsområde. Da hele hjertet forsynes fra RCA (inklusive "steal" til lungearterien) bliver RCA ektatisk.
Ekkokardiografisk ses følgende:
|
1.) Subendokardiet i LCA's forsyningsområde inklusive den anterolaterale papillærmuskel bliver fibrotisk pga. kronisk iskæmi. Dette ses som et hvidligt subendokardie evt. med regionalt nedsat pumpefunktion/ventrikel dilatation og evt. samtidig restriktiv betinget mitralklapsinsufficiens som ved iskæmisk mitralklapsinsufficens (Figur 1). |
Figur 1. Hvidlig subendokardie i inferolateralvæggen pga. fibrose.![]() |
|
|
2.) RCA fremstår ektatisk. Det ses ved afgangen fra aorta fortil i højt parasternalt SAX eller som nedenfor ved at RCA synes bred i AV furen (Figur 2). |
Figur 2. Ektastisk RCA.![]() |
|
|
3.) Den udtalte kollateralforsyning mellem RCA og LCA ses som et abnormt diastolisk sprudlende color Doppler signal (flaming myocardium) (Figur 3). |
Figur 3. Flaming myocardium.![]() |
|
| 4.) Den abnorme afgang af LCA med retrograd flow ind i pulmonalarterien kan ofte identificeres, men dette kan være svært hos voksne. (Figur 4a og 4b). |
Figur 4a. SAX med afgang af LCA fra truncus pulmonalis.![]() |
Figur 4b. Retrograd flow fra LCA til truncus pulmonalis.![]() |




