Generelt om klapstenose
Grundlæggende principper
Fig. 1. Stenotisk aortaklap.Klapstenoser opstår p.g.a degenerativ fibrose og forkalkning (f.eks senil aortastenose), kongenitte anomalier (f.eks. bicuspid aortaklap) eller postinflammatoriske forandringer (f.eks. rheumatisk mitralstenose). Sekundært til klapstenosen opstår forandringer i de bagvedliggende kamre som følge af trykbelastningen. For venstre ventrikels vedkommende drejer det sig primært om hypertrofi og/eller dilatation og påvirkning af den systoliske og diastoliske funktion. Det atriale respons på trykbelastning er primært dilatation. Kronisk trykbelastning kan føre til irreversible forandringer længere bagud i kredsløbet, f.eks. lungekarforandringer og efterfølgende højresidig trykbelastning som ved mitralstenose.
Den ekkokardiografiske undersøgelse af klapstenosen bør være systematisk og indeholde flg. punkter:
- Morfologisk vurdering af klappen mhp klarlægning af ætiologien (2D ekko)
- Farve Doppler undersøgelse mhp visualisering af flowretningen gennem stenosen og afklaring af samtidig klapinsufficiens.
- Kvantitering af stenosen (CW og PW Doppler) inkl. estimering af klapareal.
- Afklaring af evt. anden klappatologi (detaljeret us. af alle klapper).
- Vurdering af bagved liggende kamres og lungekredsløbets eventuelle påvirkning forårsaget af trykbelastningen.
Herefter følger en vurdering af det samlede ekkokardiografiske billede, idet der tages hensyn til forhold, som indebærer risiko for over- eller underestimering af stenosegraden, se under de enkelte stenosetyper.
Fig. 2. Aortastenose set i ApLax.
