Pulmonaltryk
Vurdering af trykforhold på højre side (pulmonalkredsløbet) er også muligt med ekkokardiografi. Hos de fleste mennesker kan der påvises en let tricuspidalinsufficiens - specielt hos patienter med øget lungekarmodstand. Dette forhold udnyttes til at måle det systoliske pulmonaltryk (SPAP). Trykgradienten over trikuspidalklappen (normalt < 25 mmHg) kan måles (enten parasternalt eller i det apikale 4 kammer snit (se fig. 1)) ved hjælp af Bernoulli-ligningen
PRV - PRA = 4·Vt2
hvor PRV er det systoliske tryk i højre ventrikel, PRA er trykket i højre atrium og Vt er peakhastigheden af tricuspidalinsufficiensjettet (målt i m/s). PRA (det vil sige CVP) kan estimeres ud fra klinikken (f.eks. 6 mmHg hos patienter uden halsvenestase og 15 mmHg hos patienter med halsvenestase). Det kan også vurderes ud fra vena cavas kalibervekslen i respirationscyklus (set subxiphoidalt): Hvis vena cava inf. kollaberer < 50% ved inspiration er PRA > 10 mmHg. Hvis pulmonalstenose er udelukket (pulmonalstenose ses kun meget sjældent hos voksne) er det systoliske tryk i RV og trunkus pulmonalis ens. Derfor kan det systoliske pulmonaltryk (SPAP) estimeres ud fra Vt og et estimat af trykket i RA som:
SPAP = 4·Vt2 + PRA
Hvis tricuspidalinsufficiens ikke er tilstede kan middel pulmonaltrykket (MPAP) estimeres ud fra den pulmonale accelerationstid (ATpulm). ATpulm er tiden fra start af pulmonalflow til peak flowhastighed målt i millisekunder i RVOT (se fig. 2). Jo kortere ATpulm (d.v.s. jo stejlere flow kurve) des højere MPAP. MPAP kan estimeres ud fra formlen:
MPAP (mmHg) = 80 - ½·ATpulm (ms).
ATpulm måles med PW Doppler i RVOT enten i et SAX eller subxiphoidalt tværsnit. Hvis der kan måles en sikker tricuspidalgradient anbefales det primært at anvende denne til at estimere trykforholdene i pulmonalkredsløbet, da korrelationen mellem MPAP og den pulmonale accelerationstid er behæftet med større usikkerhed. Se også afsnittet om cor pulmonale og pulmonal hypertension.